24
okt

Iværksætterkursus

Iværksætterkursus er et gratis forløb, som er målrettet nye iværksættere uanset om du blot overvejer eller allerede er i gang. Der formidles nyttig viden om udvalgte emner. Iværksætterkurserne dækker de grundlæggende discipliner inden for virksomhedsstart og -drift.

Iværksætterkurset består af seks moduler, der indeholder følgende:

Modul 1 (tirsdag d. 24. oktober):

Forretningsplan/strategi – generelt om at starte egen virksomhed

På første modul tager vi det første spadestik til det at starte virksomhed.

Vi arbejder med din forretningside, plan og strategi og gennemgår forskellige virksomhedsformer og krav til din virksomhed, så du kan få en ide om, hvor du skal starte.

Modul 2 (tirsdag d. 31. oktober):

Juridiske forhold

På modul 2 gennemgår vi hvilke forsikringsmæssige forhold, du skal overveje som selvstændig, hvilke juridiske forhold der gælder i forbindelse med virksomhedsetablering og hvilke regler der er for a-kasser m.v.

Modul 3 (tirsdag d. 7. november):

Markedsføring

På modul 2 arbejder vi med markedsføring. Vi kigger blandt andet på forskellige værktøjer til markedsføring, både i den virkelige verden og på internettet og viser dig hvordan du med fordel kan drage nytte af de digitale/sociale medier.

Modul 4 (tirsdag d. 14. november): 

Salg og service

På modul 4 forberedes du til mødet med kunden, og til den dialog der skal sikre dig salget.

Vi gennemgår salg af dine varer og dine ydelser, kundekontakt samt giver dig nyttig viden om branding og service. Ved dette modul vil vi også komme ind på elevatortaler: De enkelte iværksættere får mulighed for kort at præsentere deres kommende virksomhed

Modul 5 (tirsdag d. 21. november):

Økonomi

På dette modul får du overblik over budgetter, bogføring og regnskab.

Vi kommer til at arbejde med den økonomiske side af at starte og drive en virksomhed. Vi ser på kapitalbehov og på budgettering, og på hvilke krav der er til dine regnskaber og hvordan du kan bruge interne regnskaber til at holde øje med, at du tjener penge i din virksomhed.

Modul 6 (tirsdag d. 28. november):

Finansiering

På modul 6 ser vi på, hvordan du skaffer du midler til opstart af din virksomhed? 

Dette vil vi blandt andet gøre ved at give dig et overblik over de muligheder, der er for støtte og rådgivning fra Erhvervsservice Syddjurs, Væksthus Midtjylland m.fl.

 

Kurset starter hver aften kl. 18.30 og slutter kl. 22.00

Tilmeld

Dato og tid

Start: 24. oktober 2017 18:30
Slut: 24. oktober 2017 22:00

Tilmeldingsfrist: 22. oktober 2017 23:55

Sted

Danhostel Ebeltoft, Egedalsvej 5
8400 Ebeltoft